Grundejerforeningen Vestre Tvillinggaard


Referat af generalforsamling den 11. februar 2019


Formanden bød velkommen og gennemgik dagsorden.


Valg af dirigent og referent:

Formanden startede med at høre, om der var nogen af de fremmødte, der havde lyst til at lave referat. Dette var ikke tilfældet, og bestyrelsen påtog sig derfor opgaven.

Bestyrelsen foreslog Carl-Erik Hammarlund som dirigent – han blev valgt og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt.

Der var fremmødt 23 incl. bestyrelsen, og det kan nævnes, at der har været over 5.500 visninger på vores hjemmeside det sidste år.


Bestyrelsens beretning:

Kan læses på grundejerforeningens hjemmeside.

Det kan nævnes, at alt har kørt efter planerne og vores grønne områder er endnu et år holdt rigtig flot af vores gartner. Der er derfor lavet en ny 5 årig kontrakt med gartneren, til stort set samme pris som sidste kontrakt.

Der ud over blev det oplyst, at største delen af bestyrelsen udskiftes i år, og at de aflevere en velkørende forening med en fornuftig økonomi.

Der var ingen spørgsmål fra de fremmødte til beretningen.

Beretningen blev godkendt.


Fremlæggelse af det reviderede regnskab:

Regnskabet blev gennemgået, og vores kassebeholdning var ultimo 2018 på tkr. 149, hvilket blot er en fald i saldoen i forhold til ultimo 2017 på tkr. 6, på trods af, at vi ikke betalte kontingent i 2018.

Det blev ligeledes nævnt, at vi har skiftet forsikringsselskab fra Codan til Tryg, som har givet foreningen en pæn besparelse, og stadig med de nødvendige dækninger.

Regnskabet blev herefter godkendt


Forslag fra bestyrelsen:

Der var ingen forslag fra bestyrelsen


Forslag fra medlemmer:

Der var ingen forslag fra medlemmerne.

 

Godkendelse af budget samt kontingent:

Budgettet blev gennemgået.

Der blev spurgt til det afsatte reservebeløb til legepladsen – om bestyrelsen forventede, at det blev aktuelt at bruge ekstra i år. Det blev oplyst, at bestyrelsen ikke havde nogen forventninger om, at der skulle bruges større beløb på legepladsen i år, men at det var nødvendigt, at afsættes et beløb i tilfælde af, at der går noget i stykker.

Der blev ligeledes spurgt til det budgetterede underskud – om bestyrelsen for ventede, at bruge hele foreningens indestående, inden der skulle betales kontingent. Det blev oplyst, at vores underskud heldigvis sjældent er så stort som budgetteret samt at det tidligere var aftalt på en generalforsamling, at så længe saldoen var over tkr. 100 var det acceptabelt.

Der ud over blev der spurgt til snerydningen – hvorfor der ikke var ryddet primo februar, hvor der var is på vejene. Det blev oplyst, at det er kommunes ansvar af rydde vores veje, men at de desværre sjældent når til vores sideveje. Kommunen har ved bestyrelsens henvendelse meddelt, at de meget gerne vil levere noget vejsalt, ved henvendelse fra beboerne, som man så selv kan sprede ud. Der blev efterfølgende spurt til det reserverede beløb til snerydning – hvad det beløb skal bruges til. Bestyrelsen oplyst, at det er en reserve, såfremt vi får så meget sne, at vi ikke kan komme ud fra vores parceller – så er der mulighed for, at kunne bestille ekstraordinær snerydning.

Budgettet blev herefter godkendt, og der vil ikke være kontingent betaling for i år.


Valg af formand, medlemmer og suppleanter til bestyrelsen:

Følgende var på valg :

Fra bestyrelsen:

Henning Petersen – ønskede ikke genvalg

Bestyrelsen foreslog Michael Røder som ny formand – blev valgt

Peter Movritsen  – ønskede ikke genvalg

Bestyrelsen foreslog Kamila Barbara Bülow – blev valgt

Tex Clemen  – ønskede ikke genvalg

Bestyrelsen foreslog Martin Vestergaard – blev valgt

Idet Michael Røder fra bestyrelsen blev formand, skulle der vælges en ny til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslog Søren Norup – blev valgt

Suppleanter:

Henrik Waltenburg  – blev genvalgt

Müller Jensen  – blev genvalgt

Suppleant for Kamila for 1 år

Bestyrelsen foreslog Nils Åge Madsen – blev valgt

Revisor:

Kurt Nielsen  – blev genvalgt

 

Eventuelt:

I forbindelse med, at formanden Henning samt Peter og Tex alle tre stoppede i bestyrelsen, blev der delt vin ud, og takket for deres store arbejde gennem 11 år, og især Henning fik stor ros, for sit engagement i bestyrelsen gennem alle årene.

Formanden Henning takkede af, og sagde at der selvfølgelig havde været bølgegange, men takkede for alle de år, han havde fået lov, at være med til at præge grundejerforeningen.


Der betales ikke kontingent for 2019 til grundejerforeningen.

Dirigenten takkede for god ro og orden.



9