Grundejerforeningen

Vestre Tvillinggaard


Denne afskrift af Deklarationen er kun til orientering


Landsretssagfører RUDOLF SAND

Advokat WILIAM  BENTZEN

Advokat LARS EHRHARDT

Nørre Søgade 7, 1370 K.


Stpl. Kr. 45,00

Ang: Matr. Nr. 4a og 12ø af Smørum Nedre by, Smørum Sogn

Skab G nr. 185


Undertegnede ejere af ejendommen matr. Nr. 4a Smørum Nedre by, Smørum Sogn forlagsboghandler Stig Vendelkær, Købmagergade 55, K, som endelig skødehaver og Ejendomsaktieselskabet Farum Hovedgade 15, Lyngbyvej 403, Gentofte og et konsortium bestående af direktør Erik H. Møller, Vester Brogade 10, V, direktør Hugo Stender, Herning, og statsautoriseret revisor Eigil Bruhn, Gl. Kongevej 102, V som betingede skødehavere, pålægger herved nedennævnte del af foran nævnte ejendom følgende


Deklaration


Der skal være gældende for de til enhver tid værende ejere af den pågældende del af ejendommen og parceller udstykket heraf:

§1

Område:

Deklarationen omfatter den del af matr. Nr. 4a af Smørum Nedre by, Smørum Sogn, som er beliggende sydvest for den nordøstlige grænse af den som fordelingsvej III betegnede vej, og således som området er vist på et til nærværende deklaration hæftet kortbilag, betegnet som udstykningsplan nr. 4 for Vestre Tvillinggaard, samt en forlængelse af fordelingsvej III mod nordvest 58 m ind på den Ledøje Smørum kommune tilhørende ejendom matr. Nr. 4 gk af Smørum Nedre by, Smørum sogn. Da området i øvrigt omfatter en del af matr. Nr.12 e af Smørum Nedre by, Smørum sogn, tilhørende Ledøje-Smørum Kommune, tiltrædes deklarationen nedenfor af kommunen, der har forpligtet sig til at gennemføre de nødvendige magelæg.


§2

Områdets anvendelse:

Parcellerne nr. 1-3A agtes anvendt til tre fælles parkanlæg, hvoraf dog parcel 2 og 3A er midlertidige, idet disse parceller ved en udstykning af den tilgrænsende ejendom udstykkes til åben, lav boligbebyggelse, parcellerne 3B-6 til legepladser, parcellerne 20-120 til åben lav boligbebyggelse (parcelhuse), parcellerne 121-158 til tæt lav boligbebyggelse (rækkehuse), parcel 159 til børneinstitution samt parcellerne 160-167 til grønne bælter.

Det er tilladt, at der på ejendommen drives sådan virksomhed, som almindeligvis drives i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksomheden drives af den, der bebor pågældende bolig, og når virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning el. lign.), kvarterets præg af beboelseskvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede på den pågældende ejendom.

Ejendommene må i øvrigt ikke bruges til nogen form for erhvervsvirksomhed, med mindre virksomheden omfattes af ovenstående bestemmelse, må der således ikke på ejendommen indrettet bebyggelse til eller udøves handels-, vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplagsvirksomhed, ligesom der ikke må indrettes pensionater eller klublejligheder eller drives anden lignende form for erhvervsmæssig udlejning.

På ejendommene må der ikke udøves nogen art af virksomhed, som med støv, røg, lugt, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omboende.

Inden for området kan opføres transformerstationer til kvarterets daglige forsyninger, når de ikke har mere end 30 m2 bebygget areal, ikke gives en højde på mere end 3 meter over terræn, og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse.


§3

Vejforhold

Som det fremgår af vedhæftede forannævnte kortbilag begrænses arealet mod nordøst af:

Fordelingsvej nr. III i en bredde af 16 m.

Fra nævnte fordelingsvej i retning sydvest udgår:

Stamvej 1 og 2 i en bredde af 13 m.

Mod vest afgrænses området af:

Smørumvej, der udvides til en bredde af 13 m.

Med udmunding i nævnte 2 stamveje og Smørumvej anlægges:

Boligvej 1 – 9 i en bredde af 10 m.

I tilslutning til nævnte boligveje anlægges:

Vendepladser i en bredde af 16 m.

Til fordelingsvej III, Smørumvej og stamvej 1 og 2 må der ikke være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra de tilgrænsende ejendomme.


Boligvejene, der er blinde, har udmunding i Smørumvej eller stamveje, og stamvejene har udmunding i fordelingsvejen, idet udmundingen udformes som overkørsler.


Herudover udlægges areal til hovedstier efter de på kortbilaget viste principper og med udlægsbredde på 7 meter. Hovedstier forbindes med boligveje med 5 meter brede kvarterstier og 2-3 meter brede boligstier. Vej- og stisystemet vil muligvis blive søgt optaget som offentlige veje og stier.

Vedligeholdelsen af veje og stier påhviler nedennævnte grundejerforening, indtil optagelse af systemet eller dele deraf, som offentligt vejnet.

Uanset om systemet er offentligt eller privat, påhviler det hver enkelt parcelejer at drage omsorg for renholdelse, snerydning og grusning af vej- og stisystemet efter kommunens regulativ.

Adgangsbegrænsede offentlige veje og stier renholdes ved kommunens foranstaltning og på dennes bekostning.

Der må kun anlægges én udkørsel fra hver parcel, og overkørslen skal udføres efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse.


§4

Byggelinier

Langs nedennævnte veje pålægges byggelinier i nedenfor angivne afstande fra vejmidte:

Fordelingsvej III  15 meter

Smørumvej og stamveje 1 og 2  12 meter

Boligveje   10 meter

Enhver form for bebyggelse skal holdes i en afstand af mindst 1 meter fra skel mod stire, grønne områder og øvrige fællesarealer.


§5

Hegn

Langs fordelingsvej III skal plantes hæk af ligustrum atrovirens i en afstand af 0,3 meter fra vejskel. Hækken skal ved klipning holdes bag skellinien i en højde af 1,5 meter. Langs indersiderne af hækkene ved fordelingsvejen, Smørumvej og stamvejene skal opsættes et mindst 1 meter højt trådhegn (vildthegn) 0,4 meter bag skellinien. Der må ikke anbringes låger eller indrettes andre former for gennemgang i dette hegn.

Parcellerne skal indhegnes mod stamvej, boligvej, stier, grønne områder og fællesarealer med hække som angivet på foran nævnte vedhæftede kortbilag på følgende måde:

Hække af spirea vanhouttei – planteafstand 35 cm, 50 cm inden for skal.

Hække af pyracantha coccinea – planteafstand 35 cm, 50 cm inden for skel.

Hække af deutzia gracilis – planteafstand 50 cm, 50 cm inden for skel.

De på bilaget anførte hække må ikke klippes, kun i nødvendigt omfang beskæres.

Idet hegnslovens regler vedrørende hegn er gældende, skal det bemærkes, at hegn mod vej, stier, grønne områder og fællesarealer skal vedligeholdes af ejeren af den tilstødende ejendom. Med hensyn til skellene mellem rækkehusene pålægges supplerende bestemmelse om hegnsmateriale i forbindelse med godkendelse af bebyggelsesplanen og rækkehusenes udformning og udseende.

§6

Udstykninger

Ingen parcel til bebyggelse af fritliggende parcelhuse må udstykkes i mindre størrelse end 800 m2, mindre bredde end 23 meter eller mindre facadelængde end 4 meter. Udføres udstykningen på grundlag af en for et passende afgrænset område fælles udstykningsplan, kan kommunalbestyrelsen på vilkår af, at en del af det faste mindste grundareal udlægges som fælles opholds- eller parkeringsareal, tillade at grundene udstykkes med mindre størrelse end 800 m2, dog mindst 600 m2.

På tilsvarende måde kan kommunalbestyrelsen for parceller til bebyggelse af hver sin del af et dobbelthus anerkende en arealstørrelse eller en minimumsstørrelse på 500 m2, for parceller til kædehuse 400 m2, for parceller til rækkehuse 300 m2.

I tilfælde af at parcelstørrelsen ansættes under 800 m2 er kommunalbestyrelsen berettiget til at nedsætte grundbredden til mindre end 23 meter. Alle anførte grundstørrelser er ekskl. eksisterende udlagt vejareal.

De på kortbilaget udlagte veje, stier, arealer til grønne områder og fællesarealer i øvrigt, med undtagelse af parcel 2 og 3A, må ikke udstykkes til bebyggelse, men tilskødes – bortset fra de arealer som skal afstås i forbindelse med den overordnede byggemodning – vederlagsfrit den nedenfor anførte grundejerforening, der indtil arealernes eventuelle overtagelse af det offentlige er forpligtet til at anlægge og vedligeholde disse arealer for områdets beboere, jfr. Dog § 11 stk. 2.

Alle omkostninger i forbindelse med tilskødningen afholdes af grundejerforeningen.

§7

Særlige bestemmelser for de ejendomme, hvorpå der opføres parcelhuse.

a.  På hver parcel må kun opføres ’en beboelsesbygning med sædvanligt tilhørende udhus og garage for personbiler. Bygningshøjden må ikke overstige 3,2 meter målt fra terræn (niveauplan) til den linje, hvor ydervæg og tagfacade mødes (bortset fra gavltrekanter), og den totale bygningshøjde må ikke overstige 9 meter målt over terræn (niveauplan). En eventuel kælder må ikke have loftet beliggende mere end 0,2 meter over terræn (niveauplan). Ved niveauplan, der fastlægges af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, forstås almindeligvis højeste naturlige terræn ved bygningen, således som terrænet fremtræder efter færdiggørelse af vejanlæg og eventuelt efter foretagelse af en af kommunalbestyrelsen tilladt opfyldning eller afgravning. Ved en terrænregulering på parcellerne skal man holde sig til vejprojektets angivelse om afslutninger langs veje stier, koteletben og fællesarealer.

b. Der må højst etableres garager eller carporte for to automobiler. Disse garager kan tillige indeholde et mindre redskabsrum. Garager må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse indrettes i beboelsesbygningens kælder. En sådan tilladelse vil kun blive meddelt, hvor særlige terrænforhold gør sig gældende.

Garager skal anbringes mindst så langt tilbage på grunden, at porten ikke åbnes ud over byggelinjen. Anbringes garagen i en fra vejen forskellig højde, skal indkørslen indtil byggelinjen holdes i vejhøjde, idet rampens fald eller stigning (max. 1:6) først må påbegynde i denne afstand af vejen.

Garager, carporte og udhuse må kun opføres i materialer og med en udformning og placering, der efter kommunalbestyrelsens skøn harmonerer med ejendommens øvrige bebyggelse.

c. Ubebyggede arealer, som ikke benyttes som gårdsplads eller lignende skal anlægges som have, fri for ukrudt og anden for bebyggelsen skæmmende bevoksning. Der må ikke på parcellerne findes beplantninger, der ved skygge og uhæmmet vækst eller på anden måde (eksempelvis elm) kan blive til væsentlig ulempe for naboerne.

d. Al parkering af last-, omnibus-, flytte- eller større fragtbiler er forbudt ud for parcellerne, med mindre parkeringen alene sker med henblik på samtidig af og pålæsning af varer og lignende. Campingvogne er ikke tilladt anbragt på hverken veje eller parceller. Ingen form for parkering på vendepladsen må finde sted.

e. De til dobbelt koteletgrunde udlagte 3 meter brede adgangsarealer skal stedse henligge som et fælles adgangsareal til fri og uhindret færdsel for ejerne af de to parceller. Der må således ikke opsættes hegn i skellet, og arealet må ikke benyttes til parkering. Anlæg, renholdelse og vedligeholdelse påhviler ejerne i fællesskab.

f. De i vej og stiarealer nedlagte hovedvands- og spildevandsledninger vedligeholdes og renses af kommunen for grundejerforeningens regning indtil ledningerne evt. optages som offentlige.

Vedligeholdelse af afløbsledninger, der er nedlagt på den enkelte parcel, og som alene fører afløb fra bebyggelsen på den pågældende parcel, påhviler parcelejeren. Vedligeholdelsespligten gælder også stikledninger i vej- og stiarealerne tillige med tilslutningen til hovedafløbsledningerne. Såfremt den fremtidige bebyggelse af arealet eller andre forhold skulle nødvendiggøre en udvidelse eller omlægning af kloakkerne i vejen langs de ejendomme, som nærværende deklaration omfatter, eller af andre kloaksystemer eller rensningsanlæg, der står i forbindelse med dette kloaksystem, skal parcelejeren samtidig bidrage hertil i overensstemmelse de til enhver tid gældende vandløbslove.

Vedligeholdelse af vandstikledninger fra og med tilslutning (anboring) på henholdsvis hovedvandsledninger og på fælles vandstikledninger påhviler den enkelte parcelejer.

I tilfælde af, at der er udført eller skal udføres lednings- eller kabelanlæg som hovedledninger/kabler eller fælles stikledninger/kabler ind over parcellerne, er parcelejerne pligtige til vederlagsfrit at tåle etableringen af sådanne anlæg, idet det dog påhviler anlægsmyndighederne eller forsyningsselskaberne at sørge for at bekoste fuld retablering af terræn og beplantninger.

Over de på de enkelte parceller nedlagte hovedafløbsledninger må der ikke plantes træer inden for en afstand af 2,5 meter til hver side fra ledningens midte af hensyn til, at der til enhver tid skal bestå uhindret adgang med retableringspligt for eftersyn og reparation af ledningerne.

De af de enkelte forsyningsselskaber nedlagte ledninger og kabler skal respekteres af ejerne af de respektive ejendomme i overensstemmelse med selskabernes almindelige beskyttelseskrav og sædvanlige bestemmelser om adgang for nødvendigt tilsyn, reparation og vedligeholdelse.

g.  Hvor 2 eller flere ejendomme har fælles stikledninger til hovedledninger for afløb, el, fjernvarme, fjernsynsantenne m.v. i veje eller stier, skal vedligeholdelsen påhvile disse ejere i fællesskab, og udgifterne for de fælles strækninger deles i antal parter svarende til antallet af tilsluttede ejendomme for hver delstrækning. ”Stikejendommen”(den ejendom, hvor de direkte stikledninger til hovedledningen er anbragt) skal tåle, at naboejendommen(e) fører ledninger og kabler over denne grund for tilslutning til de fælles tilslutningssteder, eksempelvis fælles gennemløbsbrønd. Det er dog en betingelse, at afstanden mellem tilslutningsstedet og naboejendommen er så kort som mulig. Naboejendommen har den fulde vedligeholdelsespligt og skal afholde alle udgifter hertil. Finder opgravning sted for eftersyn eller reparation af stikledningen, skal naboejeren vise tilbørlig hensyn over for de på stikejendommen værende anlæg og beplantninger og skal sørge for at bekoste fuld retablering af terræn og beplantning.

h. Alle parceller inden for området er pligtige til at tilslutte sig fælles antenneanlæg, og opsætning af privat fjernsynsantenne vil ikke være tilladt.


Ændret 1 jan 2014:

Fællesantenneanlæg og håndhævelse af bestemmelserne i den gældende tinglyste deklaration af 30. december 1971.

Det er ovenstående deklaration, der gælder for jeres område. Indtil den 1. januar 2014, har det været gennem § 7 pkt. h, som kommunen har haft mulighed for at håndhæve tilslutningspligten til fællesantenneanlæg efter.


§ 7 pkt. h: ”Alle parceller indenfor området er pligtige til at tilslutte sig fælles antenneanlæg, og opsætning af privat fjernsynsantenne vil ikke være tilladt.”


Den 1. januar 2014 trådte en ændring af planloven i kraft, der indebærer, at grundejere og grundejerforeninger ikke længere er bundet af bestemmelser i lokalplaner og privatretlige servitutter om tilslutnings- og vedligeholdelsespligt m.v. til og af fællesantenneanlæg.


Lovændringen omfatter bestemmelser i gældende lokalplaner vedtaget før 1. september 2011 om grundejeres pligtmæssige tilvejebringelse af eller pligtmæssige tilslutning til fællesantenneanlæg, til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler, som er optaget i lokalplanerne med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11 eller i den tidligere kommuneplanlovs § 18, stk. 1, nr. 11.


Lovændringen betyder, at spørgsmål om drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlæg fremover vil være et privat-, forenings eller aftaleretligt anliggende, uden for kommunens område. Kommunen vil derfor heller ikke have mulighed for at tage stilling til eventuelle spørgsmål herom, men må henvise til at, der i tvivlstilfælde søges privat rådgivning.


Jeg vedhæfter fra Naturstyrelsens hjemmeside: ”Ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner pr. 1. januar 2014”, hvor I kan læse om, hvad lovændringen betyder for den enkelte grundejer og for grundejerforeningerne.


I kan også finde vejledningen på Naturstyrelsens hjemmeside eller ved at følge dette link:

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Det_danske_plansystem/Lokalplanen/LoveRegler_lokalplaner/Faellesantenneanlaeg/


i. Parcelejeren skal selv bekoste regulering af skråningsarealer i forbindelse med opsætning af plantestensmur, beplantninger, befæstelse o.l. på sådanne skråninger. Såfremt parcellens niveau er højere end vejens, skal der i skråningsfoden anbringes en mindst 10 cm. høj begrænsning af sten eller lignende. Skråninger for nabogrund til koteletben må ikke begynde nærmere ”benet” end 30 cm. For så vidt terrænet skråner så meget, at der ved en godkendt planering af grunden opstår skråninger langs skellene til naboparcel, skal parcellen tåle skråningsanlæg fra eventuelt højere liggende parcel, idet hegn i skellet altid skal anbringes langs skråningstoppen. Låger eller portlåger, der anbringes ud mod vejen, må ikke kunne åbnes ud over vejens areal.

k. Parcelejeren er i øvrigt pligtig til vederlagsfrit at tåle de ved gennemførelse af byggemodningsanlæggene forbundne ulemper i øvrigt, herunder skråningsarealer, oversigtsservitutter samt eventuelle deklarationer med eller uden pant.

§8

Vedrørende rækkehuse:

Med de efter forholdende gældende modifikationer er §7c, §7d, §7f, §7g, §7h, §7i og §7k også gældende for parceller med rækkehuse.

Rækkehusbebyggelsen skal samlet godkendes af kommunalbestyrelsen.

§9

Specialregler for bebyggelsen

a.Bebyggelsen må kun opføres i ’en etage med undtagelse af de langs med fordelingsvejen projekterede rækkehuse, som må opføres i to fulde etager eller 1½ etage med 40-45˚ saddeltag. Ved bebyggelse i to fulde etager skal det være fladt tag, max. 5˚.

b.Bygningernes ydervægge skal på de dele, der ikke er udført i træ, bestå af blank murstensmur, fuget letbetonblokmur eller fremtræde i farver blandet af hvidt, sort eller jordfarverne (okker, terra de sienna, umbra, engelskrødt, dodenkop) eller disses sidstnævnte farvers blanding med hvidt, sort eller gråt. Træpartier skal behandles med naturfarverne grå, sort, grønne eller brune træimpregneringsmidler eller hvid- eller gråmales. Andre farver på ydervægge må kun anvendes efter forud indhentet skriftlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

c.Taget på parcelhusene skal enten være fladt tag (max. 5˚) eller udformes som symmetrisk saddeltag med 22-27˚ hældning. Rygningen skal være parallel med bygningens længdeakser. Tag på garager, carporte og udhuse skal være lig beboelseshusets tag – eventuelt med rygning vinkelret på – eller fladt tag (max, 5˚)

d.Blanke eller reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. Eternitskifer og eternitbølgeplader må kun anvendes i blåsort farve (mindst som fabrikat N) og tegl – herunder cementeglsten som fabrikat Ceny – kun i rød, sort eller brun farve. Tagpap må ikke anvendes, undtagen i built up konstruktioner.

§10

Grundejerforening

Med henblik på varetagelse af de parcelejerne i henhold til nærværende deklaration pålagte fællesopgaver og øvrige fællesanliggender foranlediges oprettet en grundejerforening, senest når 60 af de omhandlede parceller er solgt, og endeligt skøde er tinglyst for samme.

Udgiften i forbindelse med grundejerforeningens stiftelse bæres af grundejerforeningen.

Samtlige parcelejere (såvel parcelhus- som rækkehusejere), hvis parceller ligger inden for deklarationens område er pligtigede til at være medlemmer af grundejerforeningen. Kun parcelejere kan være medlemmer.

Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse er berettiget til at ændre eller udvide grundejerforeningens område og evt. fastsætte de nærmere regler herfor.

Grundejerforeningens love og vedtægter samt ændringer heri skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Parcelejerne er til enhver tid underkastet grundejerforeningens love og vedtægter, således som disse måtte blive vedtaget eller senere på lovlig måde blive ændret, og de er pligtige til at udrede alle lovligt vedtagne bidrag til grundejerforeningen, herunder administrationsbidrag og kontingent. Det samme gælder ejerne af usolgte eller tilbagetagne parceller.

Grundejerforeningen kan ikke opløses uden samtykke af Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse.

I tilfælde af grundejerforeningens opløsning tilfalder foreningens nettoformue Ledøje-Smørum kommune til anvendelse til formål inden for grundejerforeningens område, og de beslutninger som det påhviler grundejerforeningen at træffe, træffes fremtidigt af Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse.

§11

Til sikkerhed for de enkelte parcellers opfyldelse af forannævnte forpligtigelser over for grundejerforeningen og deklarationens øvrige bestemmelse begæres nærværende deklaration tinglyst som pantstiftende for et beløb på kr. 2000 i hver enkelt parcel. Panteretten respektereruden særskilt påtegning den på hovedejendommen tinglyste private pantgæld, herunder ejerpantebrev for byggemodningsudgifter, og efter udstykning dennes opdeling i de enkelte parceller samt størst muligt lån i kreditforening, hypotekforening, realkreditfond, bank og/eller sparekasse, alt til forhøjet rente med eller uden kaution.

Panteretten, der kan gøres gældende ag grundejerforeningens bestyrelse, kan af Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse gøres gældende direkte over for de enkelte parcelejere for udgifter, som kommunen har måttet udrede til opfyldelse af parcelejernes forpligtigelser efter nærværende deklaration. I så fald går kommunens krav forud for grundejerforeningens eventuelle krav.

§12

Byggemodning

Det påhviler de ved udstedelsen af nærværende deklaration værende ejere – ifølge endeligt eller betinget skøde – af ejendommen matr. Nr. 4a af Smørum Nedre By, Smørum Sogn, at foranledige at en byggemodning af deklarationens område finder sted.

Byggemodningen består i:

At udføre veje, stier – dog ikke 7 meter bred hovedsti langs mosen – og koteletveje inden for området, herunder fordelingsvej III i en længde af 728 meter, hvoraf 58 meter anlægges af kommunen tilhørende ejendom, matr. Nr. 4 gk af Smørum Nedre by, Smørum Sogn, jfr. Deklarationens § 1, alt i overensstemmelse med det af ingeniør Jørgen Jensen udarbejdede og af Ledøje-Smørum kommune godkendte projekt og lodsejeroverenskomst af december 1969.

at etablere afvanding af området for så vidt angår overfladevand og spildevand efter det af kommunen godkendte projekt.

at  sørge for vandforsyning for området i overensstemmelse med Ballerup-Måløv kommunes forslag af 1/6 1971, hvilket er i overensstemmelse med Ledøje-Smørum kommunes krav.

at  sørge for elforsyningens og gadebelysningens(moderne parkbelysning) etablering gennem NESA i overensstemmelse med kommunens krav i henseende til belysningens omfang.

at  sørge for områdets forsyning af telefonkabler igennem KTAS, som udarbejder forslag dertil.

at  etablere fællesantenneanlæg for fjernsyn.

at sørge for tilsåning og beplantning omkring og ved hovedstien langs mosen og rækkehusene i overensstemmelse med den af Ledøje-Smørum kommune godkendte plan.

at  etablere 2 legepladser med befæstelse, sandkasse og lign.

at  foranledige parcellerne omkring boligvej 8’s udmunding i stamvej 2 fyldt op til kote 28,00 og kote 27,50.

Byggemodningen er påbegyndt og vil efter de foreliggende aftaler være fuldført inden august 1972.

Til finansiering af byggemodningsudgifterne har udstykkerne optaget et byggemodningslån i bank, og til delvis sikkerhed herfor er 1. prioritetspanteret i matr. Nr. 4a af Smørum Nedre by, Smørum Sogn udstedt et ejerpantebrev stort kr. 4.865.000 til rente 12 % p.a. Efter udstykningen opdeles ejerpantebrevet i 139 ejerpantebreve a kr. 35.000 af samme indhold med sikkerhed i hver sin parcel.

Byggemodningslånet skal være indfriet senest 1. september 1973.

Samtlige udgifter til den omhandlede byggemodning fordeles lige på de udstykkede 139 parceller.

Når den i § 10 nævnte grundejerforening er stiftet, er udstykkerne berettiget til at overlade administrationen af byggemodningen m.v. til foreningen.

Såfremt der ved en overordnet partsfordeling i en landvæsenskommisionskendelse tilfalder området en refusion for overdimensionerede ledninger, herunder navnlig regnvandsledninger, tilfalder denne refusion foran nævnte grundejerforening til fælles opgaver.

Byggetilladelse fra Ledøje-Smørum kommune kan opnås, når byggemodning er gennemført, eventuelt i et foreløbigt anlæg, såfremt det overfor kommunalbestyrelsen dokumenteres, at byggemodningen fuldføres.

§13

Påtaleret ifølge nærværende deklaration har Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse, der er berettiget til at dispensere herfra i det omfang love og andre offentlige bestemmelser ikke gør indskrænkninger heri, og det ikke er til gene for de omboende.

Når den i § 10 nævnte grundejerforening er oprettet, er denne berettiget til ved sin bestyrelse at henlede kommunens opmærksomhed på overtrædelse af deklarationen.

§ 14

Nærværende deklaration begæres tinglyst på matrikel 4a af Smørum Nedre by, Smørum Sogn, idet der med hensyn til panteretigheder, servitutter og byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.

§ 11 begæres tinglyst selvstændigt som pantstiftende på de enkelte parceller efter udstykning.


SLUT